Ankommer man ad Torrox-vejen mod Cómpeta, vil man - lige før Cómpeta by støde på et skilt, der viser vej til Casa La Mina, og følger man skiltet, vil man snart befinde sig i nationalparken, Sierra Almijara, hvor grusvejen både er ujævn og til tider har nogle hårnålesving, der kan få pulsen i vejret hos de fleste fladlands-danskere.
Et kvarters bumpende kørsel ude i nationalparken ligger et ældre herberg, Albergue Casa de la Mina.
Herberget, der på et tidspunkt fungerede som en slags vandrehjem, har ligget tomt og forsømt i flere år. Men det var inden Eva Maria Sigvardt og Ib Skytte Jacobsen lejede den gamle bygning af Cómpeta Kommune og gav sig i kast med en renovering som led i en ambitiøs plan.
- Først og fremmest ser vi Albergue Casa la Mina som et fantastisk udflugtsmål for de mennesker, som vi allerede arrangerer trakking-ture på hesteryg for. Her vil de ridende kunne gøre holdt og få et godt måltid mad. Men herberget skal også være åbent for andre - også til overnatning. Det kræver bl.a., at vi laver sovesalene om til værelser med eget bad, så stedet kan fungere som et lille hotel - og som et kursushotel. Vi har allerede fået henvende fra nogen, der vil holde yogakyúrser og tegne- og malekurser her, fortæller Eva Maria Sigvardt, mens hun viser rundt på herberget.
Stor Stilhed, stor natur.
Bygningen er spansk, rolig og lige nu meget rustik. Men med lidt god fantasi kan man nemt forestille sig en dejlig restaurant med mulighed for ude-servering. Et sted hvor eventyrlystne mennesker på trekking i nationalparken kan mødes med forfattere og andre kunstnere, der er taget herop for at nyde roen og den helt unikke udsigt.
For det er stilheden, den vidunderlige friske luft heroppe i 850 meters højde - og en udsigt i særkasse - der er med til at gøre Albergue Casa la Mina til noget helt specielt. Fra terassen tager udsigten ganske vejret fra den besøgende: Dramatiske bjergsider, dalstrøg dybt, dybt under én - og glitrende Middelhav i horisonten. Heroppe er der udsyn til store dele af kystlinien på Costa del Sol.
- Her er også en spændende vegetation. Jeg har set mindst fem forskellige slags orkideer heroppe, og faunaen - her er masser af dyr at kigge på. Det betyder også, at hvis man vil gå på jagt - efter vildsvin, ibex og så videre - er stedet her et godt udgangspunkt, påpeger Ava Maria.
Rideture med spisning.
Det var ellers hverken jagt eller yoga, der var grunden til at Eva Maria og kæresten Ib Skytt Jacobsen fattede interesse for herberget nær en gammel længst forladt kobbermine langt ude i nationalparken. Eva Maria, der har boet i Spanien i 22 år, har arbejdet med heste i 16 år, og de seneste 7 år har hun haft Caballos del Mosquin mellem Cómpeta og Canillas de Albaida, hvorfra hun har arrangeret kortere og længere ture på hesteryg ud i nationalparken for interesserede fra nær og fjern. Ib er egentlig tv-fotograf og producerer og laver bl.a. udsendelser til den lille danske tv-station DK4 om danskere på Solkysten. Men også han er blevet engageret i Los Caballos del Mosquin, hvor hans muldyr, Mulle, sammen med Eva Marias ni anfalusiske heste - sørger for at folk kan komme ridende til deres naturoplevelser.
En dag sad Ib og Eva Maria oppe i nationalparken og kiggede på det gamle forladte herberg.
“Ku’ det ikke være sjovt at leje Albergue Casa la Mina”, spurgte Ib halvt i spøg. Men Eva Maria greb straks ideen - og sådan opstod planerne om at omdanne det gamle herberg til et attraktivt udflugtsmål for rideturene fra Los Caballos del Mosquin.
Også pilgrimme spiser.
.Da først parret begyndte at tale om stedets mange muligheder, voksede planerne. Nu var det blot at få Cómpeta kommune med på tankerne. Her kom det højere forsyn - eller rettere Paven i Rom - til at spille en lille men vigtig rolle. Sagen er nemlig den, at Cómpeta, af Vatikanet  er blevet udnævnt til Santo Año Jubilar, pilgrimsby, i 2005. Det er den første andalusisky by, der har fået denne ærefulde udnævnelse, og i Cómpeta er kommunen naturligvis mere end interesseret i at sikre, at der er nogle tilbud til de mange pilgrimsrejsende, der forhåbentlig vil besøge byen i løbet af året. Og et af disse tilbud kunne være Albergue Casa la Mina, det fredfyldte herberg oppe i bjergene, hvor de søgende sjæle kunne finde god man og ro til eftertanke.
Men det betyder også at Ib, Eva Maria og håndværkerne har travlt.
- Ja vi vil gerne være klar til at kunne åbne restauranten her i foråret engang, fortæller Eva Maria, og Ib fortsætter:
- Køkkenet skal være det gode spanske landkøkken med masser af gode råvarer. Gæsterne skal kunne få traditionel paella, hjemmebagt brød fra den gamle stenovn og så videre. Og del hele naturligvis til en fornuftig pris.
Parret har også kontakt til kunstnere og designere i området, der gerne vil hjælpe med at gøre indretningen af herberget hyggelig, harmonisk og fyldt med kunstneriske indtryk.

Paragliding og mountainbikes.
Men restauranten er kun første skridt. Eva Maria og Ib har mange planer med Albergue Casa la Mina . Mens Eva Marias femårige datter Africa render rundt og snakker spansk med håndværkerne, planlægger Eva Maria og Ib at bygge de tre små sovesale på førstesalen om til familieværelser med eget bad. Desuden skal der laves møde- og konferencerum. Og i annekset skal yderligere to handicapvenlige værelser med eget bad stå klar, helst i løbet af sommeren. Der er også plads til en lille intim campingplads for overnattende vandrere på trekking, og så skal der bygges en stald til hestene, hvor de kan stå, mens deres ryttere får en bid mad.
Eva Maria og Ib har også en lang liste over aktiviteter, de gerne ville kunne tilbyde deres gæster. Hjertebarnet - og den vigtigste aktivitet vil altid være guidede ture på hesteryg ud i den unikke natur i nationalparken. Men derudover vil gæsterne også kunne opleve området i hestevogn, til fods, i firhjulstrækker eller på mountanbikes. Desuden har parret kontakt med en instruktør, der kan lære gæsterne paragliding. For lige at nævne et par eksempler.
Men først skal der knokles, inden roen kan lægge sig over det smukke gamle herberg ved kobberminen.

Naia Bang / Texthuset - Fotos; Patrick Hickey. Artiklen blev bragt i Solkysten, marts 2005.